Vinduer og døre

Når man skal se på nye vinduer og døre, så er der en række forskellige materialer man kan få dem i. For at give en idé om hvilke materialer der passer bedst til hvad, kommer der her en beskrivelse af de 4 materialer der bliver leveret af JVK.

 

Træ

Trævinduer var det første materiale der blev brugt til at lave vinduesrammer af, og har været brugt siden begyndelsen af det 18 århundrede. Det er i dag stadig det mest populære valg, da det giver en klassisk charme og også er det billigste materiale at lave vinduer i. Der er to forskellige profiler profiler man kan få vinduer og døre i træ i. Disse er Softline, som er glat med en lille afrunding der passer til en moderne stil, og Classic, der er med udskæringer og passer bedre til en klassisk stil.

 

Træ/Alu

Indvendigt giver disse den klassiske fremtoning af et trævindue, mens det udvendigt viser sin aluprofil, der har en ren og flot stil. Dette giver en elegant løsning, der lever op til nutidens krav til en moderne bolig. Vinduer og døre kommer også her i en Softline og Classic udgave. En stor fordel ved dette materiale er at det kræver meget mindre vedligeholdelse.

 

Mahogni

Dette er det eksklusive materiale der giver en varm glød og får et hjem til at virke mere eksklusivt. Eksklusivitet kommer dog med en pris, og det er det dyreste materiale. Til gengæld er det lettere at vedligeholde end træ, da det blot skal olieres inden overfladen får et gråt skær. Da det er en ædel træsort er det i sig selv meget modstandsdygtig overfor vind og vejr.

 

Plast

Dette er det mest moderne materiale, der laves i slanke profiler der passer perfekt til den danske arkitektstil. På den måde de er lavet, er de også de mest vanskelige at bryde ind igennem. De er også de nemmeste at vedligeholde, da selve rammen ikke har nogen vedligeholdelse. Og med alle fordelene der er, er vinduer og døre i plast endda næsten lige så billigt som træ, og udadtil ligner de i dag også trævinduer utrolig meget.