Indflytning

Så er det endelig blevet tid at flytte ind i det nye hus, som er et typehus, bygget af Radius Byg. Og foran ligger så en gevaldig opgave med at udpakke og sortere diverse objekter fra opmagasinering. Jeg har fx. et stort whiteboard, som lige skal finde sin rette plads i mit nye kontorlokale. Vi har også ca. 5 kasser med børnetøj, som heller ikke lige kender deres plads endnu, og der skal bygges store reoler i redskabsrummet, så jeg kan få plads til alt mit bådudstyr.

Det positive er dog, at vi har trapper både til kælder og kvist, så vi kan gemme noget af det væk og tage fat på det igen om nogle måneder, når vi er ovre årets store skiferie, og i øvrigt er kommet lidt bedre på plads. Mange mener faktisk, at det, at bygge nyt hus, er første skridt på vej mod en skilsmisse, fordi der er tusind ting, man skal være enige om – det tillader jeg mig nu at være uenig i!

Selvom vi var enige om, at vi gerne ville have jordvarme, så blev vi også hurtigt enige om, at det ikke kunne svare sig økonomisk, og vi blev også hurtigt enige om, hvem der skulle levere vores nye køkken, så der er ikke så mange kurrer på tråden der. Min kone har også været på guideskole, hvor hun har lært at tackle konflikter, så det er faktisk en god hjælp.